Motionisttræning

Her kan du læse om vores motionisttræning vi har i klubben

GSB Motionistbadminton for voksne (17+)

Oplev glæden ved badminton.

Har du lyst til at dyrke motion og få sved på panden sammen med andre?

Træningen er både for begyndere og voksne, som tidligere har spillet badminton.

Under vejledning af en erfaren træner, vil du ikke kun forbedre dine badmintonfærdigheder, men også få god motion og hyggelige stunder under træningen.

Hvad tilbyder vi?

I Gladsaxe-Søborg Badmintonklub findes der en række tilbud for motionister og begynder-badminton for voksne - med træner.

Bl.a. tilbyder vi fællestræning og motionisttræning opdelt efter niveau på mandage 18.30-20.00 og 20.00-21.30, onsdage 20:00-21:30 samt søndage for begyndere/nye medlemmer kl. 12.30-14.00 og 14:30-16:00.

Alle nye spillere vil starte om søndagen eller onsdagen, og så på sigt blive rykket til det tilbud som passer bedst i niveau. Vi træner efter principperne i ”Voksenfjer”.

Der er ingen forpligtelse til at deltage hver gang - du er velkommen, når det passer dig.

Træningen består typisk af fælles opvarmning, teknisk træning og så en masse dejlig badminton spil i kampe (single og double).

Vil du træne med?

Pris: 2175 kroner per år for en ugentlig træning (1½ times varighed). Betales i 3 rater á 725,-

Der gives rabat til aktivt studerende, hør nærmere ved træneren i forbindelse med prøvetimer.

Oprettelse/administrationsgebyr 250 kr. ved indmeldelse - klik her

Vil du være med i en prøvetræning eller at få mere information, så kan du kontakte holdleder Philip Stack.

Eller gå til vores side tilmeld hold og skriv dig på ventelisten, så kontakter vi dig - klik her

Hvem er træner?

Mød vores dygtige træner Phillip Stack

”Jeg finder en kæmpe glæde i at introducere folk til badminton sporten, men også hjælpe folk videre som er mere erfarne. Jeg råber højt i hallen og holder motionisterne motiverede og vi får lidt sved på panden. Ingen spørgsmål er dumme og mit mål er at alle rykker sig lidt hver gang vi træner.

Er du i tvivl om badminton på motionist niveau er noget for dig – så kom forbi til en prøvetræning!”

---

Philip har været træner i GSB siden 2023, har gennemført trænerkursus 1+2 og træner selv som motionist.

Phillip Stack

Mød vores dygtige træner Steen Kiørboe

"Jeg synes det er givtigt både at træne andre og spille selv. Så da jeg efter min knæoperation i august ‘22 blev spurgt om jeg ville træne de 3 seniorhold - 2 mandag og 1 onsdag, var jeg ikke i tvivl. Dels kunne jeg bruge min træneruddannelse dels bruge min erfaring fra min cand. scient uddannelse i idræt.

Sammen med det sociale samvær med spillerne er det dejligt at være i Gladsaxe Badminton Klub."

---

Steen har været træner i GSB siden 2022 og spiller selv som veteran.

Steen Kiørboe

Vores sponsorer